Om Helsinge Model Togklub


Togklubben blev etableret i september 2015 og er en selvstændig forening med hjemsted hos Gribskov SeniorCenter, Parkvænget 20 B, 3200 Helsinge.

Vi har vores eget lokale og er i gang med at bygge en modelbane.

Helsinge Mobil Togklub (HMT) er en selvstændig klub med egne vedtægter, bestyrelse og økonomi og er registreret med eget CVR nr.

HMT har sin bane i lokalet ”Remissen” i Gribskov Seniorcenter. HMT har fra tid til anden en ændring i medlemstallet grundet flytning eller sygdom. Det er imidlertid bestyrelsens vurdering at der i øjeblikket ikke er plads til flere medlemmer før modelbanen er færdigbygget.

Bestyrelsen vil oprette og vedligeholde en venteliste hvor interesserede medlemmer af Gribskov Seniorcenter kan blive noteret med henblik på kontakt, når antallet af medlemmer kan øges eller der bliver en ledig plads.

Alle i Seniorcentret er velkomne til at følge med i klubbens arbejde.

Organisation.

HMT har egne vedtægter, og der holdes generalforsamling årligt. Bestyrelsen udgør den daglige ledelse, men der lægges vægt på at inddrage alle i planlægning og beslutninger, så der afholdes en del fællesmøder.

Der betales et årligt kontingent til klubben, som p.t. er 450 kr. i 2026. (Dertil kommer medlemskab af SeniorCenteret, som er på 515 kr. for 2026.)

Der er fast mødedag mandag fra kl. 10 til 12. Desuden kan der arbejdes/og arbejdes på alle øvrige tidspunkter inden for centerets åbningstider.

Anlægget.

Anlægget er digitalt og styres primært af en centralenhed, som er udbygget med et pc-system (Rocrail).

Der køres med vekselstrøm og primært på Märklin skinner. Modelstørrelsen er 1:87, såkaldt H0. Der arbejdes på, at banen kan styres både manuelt, halvautomatisk og automatisk (programmeret).

Banens landskab, byer, lokomotiver og vogne m.m. skal forestille ”gamle dage” i Danmark / Nordsjælland i perioden fra 2 Verdenskrig til ca. 1990. (Epoke III og IV).

Arbejdet.

Vi er startet på en frisk i september 2021 med at bygge en helt ny bane, som bedre, end den tidligere bane, udnytter pladsen i lokalet.  Der arbejdes i grupper: Elektronik, By & landskab, Signaler, Rullende materiel m.m.

Der er dog tale om en meget fleksibel organisering.